Den 31. august 2007 kom en stor succes endelig til Danmark.
Serien om fodboldholdet FC Panter er skrevet af Bengt-Åke Cras, og noget tyder på, at den flittige svenske forfatter har ramt noget af det, de lidt større drenge har lyst til at læse om: En hverdag, der ligner deres egen, tilsat en smule af det, man kun tør at drømme om. Seriens otte bind er solgt i 400.000 eksemplarer i Norden og nu er turen kommet til Danmark.

De første fire bind er kommet, og her kan du læse mere om de enkelte bind:

Bind 1: FC Panter tager kampen op

Markus er 14 år, og fodbold er ikke noget han spiller – det er hans livsstil.
Desværre har han karantæne på livstid fra byens eneste fodboldklub, så han må nøjes med at drømme om at spille fodbold på et rigtigt hold. Han kan heller ikke følge sit favorithold FC Frankfurt i den tyske Bundesliga, fordi hans far er for nærig og gammeldags til at investere i en parabolantenne.

Da Markus bliver udfordret af byens mest selvglade drengespiller, samler han et hold af fodboldgale venner under navnet FC Panter. Kampen bliver betydeligt større og sværere, end nogen havde troet. Men den bliver også begyndelsen til et helt nyt fodboldliv, og en dag får Markus et tilbud, han bare ikke kan sige nej til.

Bind 2: FC Panter holder sammen

Nu venter der FC Panter en stor udfordring i Mortimer Cup, men det er ikke alle i byen, der bakker op om det nye hold. Selv er Markus lige ved at gå glip af turneringen, da han bliver overfaldet en sen aften i parken, men han nægter at give op.

Derhjemme går det heller ikke for godt. Hvad stiller man op, når ens forældre skændes hele tiden? Så er det heldigt, at Malene, verdens dejligste pige, findes.

Midt i det hele bliver Bjørkebys store stjerne Daniel anklaget for at have stjålet fra sine holdkammerater. Han bliver smidt ud af klubben, og Markus er den eneste, der kan hjælpe ham. Men vil han?

Bind 3: FC Panter redder på stregen

Nu skal FC Panter endelig vise sit værd! Tv-kameraerne ruller og tilskuerne er på plads, da FC Panter skal dyste mod tophold fra udlandet og ikke mindst ærkefjenden, Bjørkeby SF.

Markus er vild med Mortimer Cup. Desværre bliver han skadet allerede i første kamp, og den totale katastrofe truer både ham og holdet. Hvordan skal de komme gennem turneringen med æren i behold?

Det hele bliver ikke lettere af, at Markus’ mor og far kommer tættere og tættere på en skilsmisse. Så er det godt, at Markus har Malene, træner Niels Bjergstrøm og alle vennerne i FC Panter.

Bind 4: FC Panter i modvind

Alt går galt. Efter sejren i Mortimer Cup er der intet, der vil lykkes for Markus. FC Panter klarer sig ikke for godt, og da Markus får chancen for at spille på skolens fodboldhold, bliver resultatet ikke helt, som han havde håbet.

Der er i det hele taget ikke mange lyspunkter i Markus’ liv. Mor og far skal skilles, og far flytter ind til byen. Kæresten Malene virker ikke helt så interesseret længere, og en aften ser han hende sammen med hendes gamle kæreste. Hvad er det, der sker?

Heldigvis har Markus mødt brødrene Santorini. De skrupskøre tvillinger er vilde med Markus’ idé til et nyt fodboldspil, og måske kan deres japanske kontakter gøre Golden Cup til virkelighed?

Uddrag fra FC Panter tager kampen op
Der er ikke noget, der lugter så godt som en ny fodbold. Det skulle da lige være et par splinternye fodboldstøvler. Når jeg kommer ind i en sportsforretning, er jeg nødt til at gå hen og lugte til fodboldene. Min bedste ven Mikkel synes det er sygt at sniffe til læder, men han har ikke forstået, hvad det går ud på.
Fodbold er ikke noget jeg spiller, når jeg ikke har andet at lave. Fodbold er min livsstil. Når jeg har set en god kamp, har jeg det godt i flere dage. Det er endnu bedre at spille selv og slippe af sted med en tunnel, en fiks dribling eller en fræk aflevering. Det fedeste er at score mål.
Desværre forstår mine forældre ikke idéen med fodbold, og det interesserer dem heller ikke. Nogle gange, når Sporten ikke kolliderer med et kulturelt debatprogram, som mine forældre absolut må se, prøver jeg at lære dem lidt om fodbold i stedet. Det går ikke så godt. Efter en af mine forelæsninger sagde mor:
- Jeg forstår altså ikke, hvorfor de alle sammen skal løbe efter den samme bold. Ville det ikke være bedre, hvis de fik én hver?
Far og mor er lærere. Skolen er hele deres verden, og de har fået den idé, at fjernsyn og computere er skadelige. Det er vel derfor, de ikke udskifter vores gamle, ridsede fjernsyn, som kun har to kanaler, hvor man i bedste fald kan snyde sig til at se nogle minutters fodbold på Sporten. Behøver jeg sige, at vores computer er en gammel Presario med 256 mb ram, der kun kan gå på nettet med en gammeldags modemopkobling?
Livet er håbløst, når man hverken har bredbånd eller parabol.
At være fjorten år er tungt. Fjorten er sådan en håbløs alder, hvor man ikke passer ind nogen steder. Alt det sjove er enten forbudt eller så tilladt, at det ikke er sjovt. Jeg tænker tit, at jeg er havnet på den forkerte plads i livet. Først i en familie, som ikke forstår sig på fodbold, og så i Bjørkeby, verdens ende.

Om forfatteren Bengt-Åke Cras
Bengt-Åke Cras (f. 1943) har i mere end 30 år været forfatter og skribent på fuld tid. Hans serier om fodbold og hockey har givet ham en stor og trofast fanskare blandt svenske børn og unge, men han har også skrevet meget andet, f.eks. skuespil til radioen. Bengt-Åke Cras bor i en lejlighed i centrum af den svenske by Uppsala. Han bor sammen med sin kone, sin hund og sine to katte. Han har også en datter, som er flyttet hjemmefra.

Sig din mening
I Sverige er Bengt-Åke Cras kendt fra flere serier om børn og unge. Han har en stor fanklub og får mange mails og breve med spørgsmål og kommentarer til sine bøger. Hans egen hjemmeside er desværre kun på svensk, men hvis du har et spørgsmål til ham, kan du skrive til mig, så kan jeg oversætte og sende det videre.

Smertebæreren af Åsa Nilsonne
Smertebæreren er historien om Ada Zack, en ung, veltrimmet kvinde, som på mange måder modsvarer tidens kropsidealer. Men Ada har en usædvanlig evne: Hun kan gå ind i andre kvinders kroppe og overtage deres bevidsthed. Hun lever en tid i kroppen, og når hun leverer den tilbage er den slank, sund, fri for smerte eller sågar gravid, hvis kunden ønsker det.
Ada er ansat på en eksklusiv plastikkirurgisk klinik, hvor velbjergede kvinder tager hen for at få forskønnet deres kroppe. Hun tager sig af de problemer, kirurgen ikke kan løse. Hun lærer kroppene at spise sundt, at motionere, at undvære nikotin eller det, der er værre.
Nu har hun overtaget en krop, der tilhører en midaldrende klient med hang til søde sager og en udpræget modvilje mod motion. I begyndelsen går alt som det skal, bortset fra at Ada føler en usædvanlig stærk foragt for sin klients svaghed. Men det går hurtigt op for hende, at der er noget helt galt. Hun begynder at vågne om natten, skræmt fra vid og sans, og det viser sig, at kroppen har god grund til at føle sig truet. Snart bliver Ada jagtet rundt i Europa af nogen, der vil hende, eller rettere hendes klient, ondt. Og under det ufrivilligt lange ophold i kroppen konfronteres hun både med sin egen kropsopfattelse og med de traumatiske minder om sin afdøde tvillingsøster.

Uddrag af Smertebæreren
Mandag. Første dag med den nye klient.
Det her glæder jeg mig til!
Kroppen tilhører en firefyrreårig kvinde, der har ladet den forfalde helt unødigt, som et vanrygtet hus. Det overrasker mig lidt – klienter, der har råd til at betale mit betragtelige honorar, plejer at være velmanicurerede, have perfekte tænder og velplejet hår. Jeg er nemlig meget, meget dyr, en undtagelse fra reglen om at kvinder tager sig for dårligt betalt for deres tjenester.
Jeg er seksogtyve år gammel og hiver allerede flere penge hjem end de fleste nogensinde kommer til at gøre i deres liv.
Det er jeg stolt af.

Lad mig fortælle om mit vellønnede job. Jeg har ingen formel uddannelse, og jeg er ansat på et privathospital, der er specialiseret i æstetisk kirurgi. Jeg kan ikke huske min præcise jobbeskrivelse – Claudio fandt på et eller andet intetsigende, som kunne harmonere med de øvrige personalekategorier. Det jeg reelt laver, har alligevel intet at gøre med det, der står i jobbeskrivelsen. Det jeg gør er, bogstavelig talt, at overtage den daglige drift af andre kvinders kroppe.
Det minder mest af alt om at drive et lille firma eller at få en husholdning til at løbe rundt. Jeg tager ansvaret for, at det der skal gøres bliver gjort – i begyndelsen bare det mest basale som at spise, sove og motionere. Det jeg også gør, og det er en af årsagerne til, at folk accepterer mit prisniveau, er at jeg overtager den – ofte selvforskyldte – smerte, der gennemsyrer mange af disse amatørmæssigt plejede kroppe og liv. At lide for andre anses ofte for at være ædelt, men som jeg ser det, er det amoralsk med mindre man bliver ordentligt betalt for sin ulejlighed. Eftersom jeg ikke tror på forsinkede belønninger af den religiøse art, tager jeg mig ordentligt betalt for mine ydelser. Formentlig betaler klienterne endnu mere end jeg får udbetalt – de betaler Claudio, og han betaler mig. Det ville overraske mig, hvis han ikke også selv havde en pæn profit.

Så her sidder jeg i en uformelig, midaldrende krop. Og hvor er så resten af klienten blevet af, tænker du formentlig. Hvor er hendes jeg, hendes psyke? Jamen hun er her også, men hun sidder og sover på passagersædet, for nu at anvende min yndlingsmetafor. Jeg er her, fordi jeg er bedre til at køre end hende, jeg er her for at få hendes krop i form uden at lade mig distrahere af den smerte, som forhindrer hende i at gøre det selv. Jeg er her for at påbegynde forvandlingen af hendes slappe og overvægtige krop, og den vil være både velfungerende og ret så tiltrækkende når vi er færdige med den.
En anden metafor, som desværre ikke er så anvendelig, fordi den henleder tankerne på blod og akutte situationer, er at sammenligne proceduren med en operation. Hvor er man, mens man bliver opereret? Ja, man er jo naturligvis stadig i sin krop, men man er ikke bevidst om, hvad der sker med den, og man er fri for at skulle træffe beslutninger, fri for at skabe minder. Ligesom jeg kan narkoselægen vække sin patient når som helst, men reelt finder selve indgrebet sted uden ens deltagelse, men med ens accept. I den henseende minder mit arbejde om en kirurgs, selvom mit strækker sig over betydeligt længere tid.

Du undrer dig sikkert også over, hvad der sker med min egen krop – hvor er den nu, og hvordan kan jeg bare forlade den? Det vender jeg tilbage til om et øjeblik. Lige nu er jeg så nysgerrig efter at udforske den krop, jeg skal tage mig af de næste seks uger, at jeg vil koncentrere mig om det.

 Åsa Nilsonne

Åsa Nilsonne arbejder som psykiater og forsker på Karolinska Institutet i Stockholm. Hun debuterede som forfatter i 1991, og har siden udgivet fire kriminalromaner om den unge politibetjent Monika Pedersen. De to første bind i serien – Tyndere end blod og Kyskhedsbæltet – er udkommet på dansk. I 2005 udkom også Bevidst Nærvær – Hvem er det, der bestemmer i dit liv? Læs mere om forfatteren på www.nilsonne.com

Giv din mening til kende
Smertebæreren er en bog, der giver stof til eftertanke.
Hvordan er det moderne menneskes forhold til kroppen blevet så fremmedgjort, at vi slet ikke kender/genkender dens signaler? Hvad gør det ved vores selvværd, at vi ikke passer bedre på noget, der er så væsentlig en del af os selv? Hvad sker der med vores evne til at tage os af egne behov, når vi dyrker den populære empati mere end godt er? Kan det virkelig passe at vores identitet, vores selvopfattelse, helt og holdent afhænger af vores omgang med andre mennesker?